Totalentreprise ved tilbygning til huset
Drømmer du om at udvide dit hjem med en tilbygning, der skaber mere plads og bedre rammer for din hverdag? Hos Grundsten tilbyder vi totalentreprise i forbindelse med tilbygninger – hvor vi står for hele processen fra idé til færdigt projekt.
I tæt samarbejde med dygtige arkitekter hjælper vi dig med at udvikle din ide til et konkret projekt, og vi tager ansvar for alt fra myndighedskrav og tegninger til byggeledelse og koordinering med underleverandørerne. Det giver dig frihed til at læne dig tilbage og nyde at se projektet tage form.
Fordele ved at vælge totalentreprise ved tilbygning
En tilbygning er meget mere end bare ekstra kvadratmeter. Det er ofte løsningen, når familiens behov ændrer sig – hvad end det handler om et ekstra værelse, en større stue eller en teenageafdeling.
Når du vælger totalentreprise ved tilbygninger, får du en samlet løsning, der giver dig mere frihed og overblik igennem processen. Til forskel fra fagentreprise, hvor du selv har ansvaret for at sammensætte og koordinere holdet af leverandører, får du hos os en partner, der tager hele ansvaret – og samtidig giver dig fuld indsigt undervejs.
Se et udsnit af de mange tilbygningsprojekter vi har leveret
Forskellene ved at vælge en fag- eller totalentreprenør
Når du skal i gang med en tilbygning, står du typisk over for valget mellem totalentreprise og fagentreprise. Vælger du en fagentreprenør, påtager du dig rollen som projektleder: Du skal selv koordinere arkitekt, ingeniør og de forskellige håndværkere – og du har ansvaret for, at tidsplan og økonomi hænger sammen.
Med en totalentreprenør som Grundsten får du i stedet en samarbejdspartner, der tager hånd om både planlægning og udførelse. Du får én fast kontaktperson, en klar plan og en fast pris, som dækker hele projektet – og det giver både ro, overblik og en tryg proces, hvor du selv kan vælge dit involveringsniveau.
Grundsten er med dig hele vejen igennem projektet
Når du vælger Grundsten som totalentreprenør til at håndtere tilbygningen til dit hus, får du en erfaren samarbejdspartner med et stærkt netværk af dygtige fagfolk. Vores team består af bygningskonstruktører, projektrådgivere og byggeledere, og du behøver derfor ikke have en færdig plan, når du kontakter os.
Vi hjælper dig med at udvikle idéen til et konkret projekt, der passer til din bolig og din hverdag. Vi tager os af alt det, der kan virke uoverskueligt: myndighedsbehandling, byggetilladelser, tegninger, kontakt med arkitekter og specialister, koordinering af håndværkere og løbende byggemøder. Under hele forløbet har du adgang til vores online projektstyringsprogram, og du bestemmer selv, hvor involveret du vil være.
Hvad indebærer totalentreprise?
At bygge til kræver både forståelse for husets arkitektur og indsigt i de tekniske og lovgivningsmæssige krav, der gælder for udvidelsen. Som en del af vores totalentreprise sørger vi for at udarbejde myndighedsmaterialet, og vi står for at indsende ansøgninger om byggetilladelse. Når rammerne er på plads, udarbejder vi en detaljeret projektbeskrivelse og tidsplan, så du ved præcis, hvad du kan forvente – og hvornår. Vi indhenter tilbud fra udvalgte underleverandører og samler økonomien i én overskuelig aftale med en fast pris. Under hele byggeforløbet varetager vi koordinering, styring og kvalitetssikring, så du trygt kan følge projektets fremdrift. Når byggeriet er færdigt, overdrager vi det komplette resultat til dig.
Vores mål er altid at gøre tilbygningen til en naturlig forlængelse af din bolig, hvad end der er tale om ekstra værelser, en forældreafdeling med eget bad, en udvidelse af køkken-alrummet eller en udestue med direkte adgang til haven. Vælger du totalentreprise ved tilbygning, sikrer vi en naturlig overgang mellem nyt og gammelt – både arkitektonisk og funktionelt. I den forbindelse tilbyder vi også totalrenovering, som giver mulighed for at tænke helhedsorienteret. Måske passer den gamle planløsning ikke længere, fordi familien er vokset, eller fordi familiens behov har ændret sig. Her kan vi skabe en rød tråd igennem hele boligen, hvor tilbygningen bliver en integreret del af et opdateret og gennemarbejdet hjem.
Vi gør det nemt at tilpasse boligen til din hverdag
Tilbygning til huset handler om at skabe rum til det liv, du lever – og måske det liv, der venter forude. Når hverdagen ændrer sig, gør behovene det også. En gennemtænkt tilbygning gør derfor også mere end blot at give ekstra plads. Den kan ændre hele oplevelsen af hjemmet og er med til skabe en bolig, der understøtter din hverdag langt bedre. Når tilbygningen tager udgangspunkt i både dine behov og boligens eksisterende kvaliteter, skaber den ikke bare bedre rammer for din hverdag – den øger også boligens samlede værdi.
Hos Grundsten tænker vi funktionalitet og indretning ind i planen fra start. Vi hjælper dig med at vælge den løsning, der giver mening i dag, men som også gør boligen mere attraktiv i fremtiden. En værdiskabende tilbygning handler nemlig ikke kun om at tilføje flere kvadratmeter, men om at bruge dem rigtigt.
Det kan være mere plads til familien, en mere åben planløsning, et kontor til hjemmearbejde eller et gæsteværelse med eget bad. Det handler om at føle sig hjemme, og det kræver en løsning, der er gennemtænkt og tilpasset dine behov. Det får du, når du vælger totalentreprise i forbindelse med din tilbygning. Hos Grundsten kombinerer vi mange års erfaring med blik for detaljen, og vi samarbejder med dygtige arkitekter for at finde den helt rette løsning – også til din bolig. Vi bestræber os på at tilbyde totalentreprise, der gør tilbygningen til en positiv og værdiskabende oplevelse.