Arkitektens egen tilbygning og totalrenovering

At se muligheder er arkitektens styrke. Dét har gjort Thomas Michel til arkitekten på LEGO House med speciale i indretning og rumudnyttelse. Kompetencerne er også kommet i brug privat. Huset i “Fuglekvarteret” i Aarhus summede af muligheder, der på kort tid skulle føres ud i livet. Løsningen var at gennemføre en totalrenovering af huset fra 1920’erne og bygge en ny fløj til huset.

 
tilbygning og totalrenovering
totalrenovering af badeværelse
totalrenovering af bolig
 

“Vi har fået præcis det hjem, jeg havde tegnet og som familien drømte om. Nu mangler vi bare godt vejr til at få malet udenfor, så er alt på plads. Mere kan man vist ikke forlange.”

- Thomas Michel

 

Ny process med 3D-illustrationer over tilbygningen

Da vi hos Grundsten blev valgt til opgaven, blev husets muligheder foldet ud for os via tegninger, 3D-illustrationer og animerede film. Alt var klar til at igangsætte forvandlingen. Det skabte en anderledes og spændende proces. Havde bygherre blot haft gode ideer, så havde vi også kunne føre dem ud i livet, men her var alt fra arkitektens side konkretiseret og visualiseret.

 
totalrenovering af hjem
lego knager i træ
totalrenovering af hus
 

“Selvom jeg er arktitekt og tegningerne lå klar, så bidrog Grundsten med gode inputs baseret på de praktiske erfaringer Grundsten har fra andre projekter. Den viden om, hvad folk i praksis bliver mest glad for i det lange løb, gav faktisk gode ideer og et bedre resultat for os.”

— Thomas Michel, arkitekt

 

Når, vi i dag går rundt i hjemmet med Thomas og hans kæreste Hanne Petersen samt Vera på to år, føles det som om, at hans virtual reality-præsentation og drømmene om det nye hjem blev virkeliggjort med et fingerknips. Realiteterne er, at der blev gået grundigt til sagerne.

Det gamle hus blev totalrenoveret samtidig med at der blev bygget en ny fløj til huset, så hjemmet åbnede sig mod haven.

 

Billederne herunder taler deres tydelige sprog om vejen fra et tillukket hus til et lyst, åbent og stilrent hjem.

 
totalrenovering af stue til køkken

Før: Her er stuen, der blev forvandlet til det store lyse køkken. Tilbygningen går i dag ud fra terrassedøren til højre i billedet.

rummeligt køkken med plads til gæster

Nu: Køkkenet, hvor man i dag nyder godt at det dejlige lysindfald, mens man skuer ud over haven og den nye tilbygning, som rummer stuen.

 
3D-illustration af køkken

Idéer og tegninger: 3D-illustration af køkkenet set fra spisepladsen.

3D-illustration fra spiseplads

3D-illustration fra spiseplads med udsigt mod stuen i tilbygningen.

Tilbygning i træ

Tilbygningen set inde fra køkkenet mod den nye fløj.

ny spiseplads

Spisepladsen i det ‘nye’ hus.

 

Spørger man Hanne og Thomas hvorfor Grundsten skulle stå for arbejdet med at forvandle tegningerne til virkelighed, så fremhæver de tiden, dialogen og en fair pris.

Der gik kun en uge fra præsentationen af tegningerne til der lå et færdigt oplæg på byggeprocessen med en tilknyttet fast pris. En uge derefter var der underskrevet og arbejdet gik igang. Hvad der overraskede bygherre i processen var, at der blev anvendt digital og struktureret kommunikation til at holde styr på aftaler og byggeprojektet.

 

“I en travl hverdag var det godt, at vi kun skulle inddrages i de dele af projektet, som vi reelt havde lyst og tid til. Havde vi ville være endnu mere med, så var det muligt og hvis vi slet ikke havde ville besøge byggeriet mens det var i gang, så kunne vi også have håndteret det på den måde. Vi fandt den perfekte balance.”

— Thomas Michel

 
3D illustrationen af badeværelse med ovenlysvindue

3D illustrationen af badeværelset med ovenlysvindue

totalrenovering af badeværelse

Det færdige badeværelse med ovenlys og det endelige valg af badeværelsemøbler og fliser.

 

Renovering samtidig med tilbygningen

Her ses endnu en lækker forbedring af huset. Det nye badeværelse i hhv. illustration og ‘levende live’. Det bærer præg af, at det er tegnet af arkitekten selv, og har mange lækre detaljer.

Uanset om du har en arkitekt i maven, en arkitekt i huset eller en på sidelinjen eller bare har mange gode ideer, så er vi klar til at byde ind. Vi kan løfte opgaven for dig både hvis det drejer sig om totalrenovering/ombygning, tilbygning eller et helt nyt hus. Vi vil glæde os til at komme i gang med jeres projekt.

 

“Alle ansatte var imødekommende og havde en stolthed og et overskud til hele tiden at finde gode løsninger. Der var altid en åbenhed samt en holdning til at alt kan fikses. Og det blev fikset uanset hvilke udfordringer vi stødte på. Derfor er vi også nået frem til et resultat, som både de og vi kun kan være stolte af.”

- Hanne Petersen og Thomas Michel

 
badeværelse med ovenlys

Lækkert ovenlys i badeværelset.

LEGO-house arkitekt

Ud over sit eget hjem har arkitekten arbejdet med LEGO-house.

Det ses også i indretningen.

Højt dørparti i tilbygning

I stuen i tilbygningen giver det høje dørparti et smukt lysnindfald.

totalrenovering af gang
 

Har du også et ældre hus med sjæl og gode muligheder? Så kontakt os for at tage en snak om hvordan vi kan forvandle det til et nyt hjem med perfekte rammer for dit liv.

 
 
Forrige
Forrige

Tilbygningen blev større end forventet

Næste
Næste

Wellness, to teenagere og naturligt lys i kælderen