Tilbygningen gav mere af alt det gode

På Snebærvej ved Aarhus bor en familie, der er lykkelige for lokalområdet og deres hjem. Maiken og Frank har kort til arbejde, de tre børn har få meter til skole, og det arkitekttegnede hus fra 1960’erne er fantastisk. 9 år på matriklen har gjort huset til en fast ramme for familiens historie. Kort sagt, så har de på Snebærvej alt, hvad de kunne drømme om. Men, de tre hjemmeboende børn er blevet store, og kravene til komfort, privatliv og plads er taget til. Derfor skulle der tænkes nyt.

 

I stedet for at påtage sig usikkerheden og udgifterne ved at flytte, valgte Maiken og Frank at få en tilbygning, der giver hele familien mere af alt det, de er så glade for. På det sted, de har slået deres rødder.

 
Tilbygning badeværelse
Tilbygning køkken
Hyggekrog med stort vindue

Familien har en fordelingsgang med en hyggekrog, hvorfra der er skøn udsigt til haven og et godt lysindfald. Alle i familien bruger pladserne flittigt, når der skal slappes af eller tjekkes opdateringer online og læses.

 

Ny afdeling til forældrene samt plads til hele familien

Tilbygningen indeholder en ny afdeling til forældrene, en yderligere indgang til huset, et bryggers, et stort badeværelse og en skøn gang med lysindfald. Alt sammen på bare 40 kvm. I den oprindelige del af huset blev de gamle radiatorer erstattet med gulvvarme og gulvene blev opgraderet. Det gav mere plads og lethed i indretningen.

Det moderne skandinaviske udtryk er det samlende element. Stuen og køkkenet, der ligger i den oprindelige del af huset, har fået nye smukke lyse trægulve, som skaber en blid integration med de nye rum i husets tilbygning.

At få opført tilbygningen giver også en bedre anvendelse af hjemmets oprindelige kvadratmeter. Teenagerne har dermed også fået deres helt egen afdeling.

 
Tilbygning Grundsten
Detaljer af Grundsten

“Alle folkene fra Grundsten tænkte både æstetisk og løsningsmæssigt, og vi har hele tiden oplevet god dialog og sparring. Teamet fortjener en masse ros også for kvaliteten af håndværket. Overraskelsen var, at Grundsten supplerede arkitektens tegninger med ideer til kvalitative og smukke forbedringer. Badeværelset blev eksempelvis endnu mere fantastisk med højt til loftet og et kæmpe ovenlysvindue. Det havde vi ikke set komme, men nu definerer det nærmest rummet.”

— Maiken Bargmann Madsen

Tilbygning bryggers

Bryggerset fortsætter den lette skandinaviske linje fra den øvrige del af hjemmet. På en og samme tid er det nye rum både en praktisk udvidelse med opbevaringsplads og en æstetisk smuk løsning.

Tilbygning med plads til ekstra soveværelse

Tilbygningen rummer også et stort forældresoveværelse med indbyggede skabe og lysindfald fra to sider samt udgang til terrassen.

 
Ovenlysvindue i skråt tag
Fokus på detaljer med Grundsten
Indbygget hylde på badeværelse med lys
 

Tilbygningen giver nu familien et stort nyt badeværelse med højt til loftet samt et kæmpestort loftsvindue. Det er et rum, der er blandt favoritterne – også hos de unge i familien.

 
Badeværelse med god plads
 

“Alle der været her af håndværkere har bidraget med en god stemning. Det har gjort hele forløbet rart. De vil tydeligtvis os og byggeriet det bedste. Selv naboerne har meldt positivt tilbage om det, når vi ikke selv har været på matriklen.”

— Frank Thøgersen

 

Går du også med tanker om en tilbygning? Så kontakt os for at tage en snak om hvordan vi kan forvandle det til et nyt hjem med perfekte rammer for dit liv.

 
Forrige
Forrige

Wellness, to teenagere og naturligt lys i kælderen

Næste
Næste

Fem fine badeværelser i vores showroom