Fuldend din bolig med en tilbygning i træ
Drømmer du om mere plads, bedre sammenhæng i boligen eller et nyt rum til samvær? Med en tilbygning i træ får du en fleksibel og æstetisk løsning, der tilpasses dit hjem og dine behov – uden at du behøver at gå på kompromis med hverken udtryk eller komfort.
Hos Grundsten hjælper vi dig med at udvikle og realisere dit projekt, uanset om du har en konkret plan eller blot en inspirerende idé. Vi har både bygningskonstruktører, projektrådgivere og byggeledere in-house, og vi samarbejder med erfarne arkitekter for at sikre, at resultatet bliver præcis, som du ønsker.
Vores mission er at realisere dine boligdrømme
Når du vælger at bygge en tilbygning i træ, handler det ikke længere kun om at tilføje flere kvadratmeter til huset – det handler om at ville noget andet, end det man typisk opnår med en tilbygning. Hos Grundsten tager vi os tid til at forstå dine ønsker og dine behov, og vi er altid tilgængelige for sparring, spørgsmål og afklaring undervejs.
Du vælger selv, hvor involveret du ønsker at være. Med vores online projektstyringssystem kan du følge med i hele forløbet – fra tidsplaner til dialog med underleverandører. Nogle vælger at følge med i hver fase, mens andre helst overlader det hele til os. I alle tilfælde tager vi ansvar for processen.
Se et udsnit af de mange tilbygningsprojekter vi har leveret
Professionel rådgivning om tilbygninger til huset
En tilbygning i træ kan være løsningen, når du ønsker mere plads, et bedre flow i boligen eller en stærkere forbindelse mellem inde og ude. Der er dog naturligvis forskelle mellem at vælge træ frem for mere traditionelle materialer som mursten og beton, som kan få betydning for både design og byggeproces.
Før du beslutter, om du ønsker en tilbygning i træ, beton, mursten eller andet, er det vigtigt at kende fordelene ved de forskellige konstruktionstyper. Derfor tilbyder vi at stille vores erfaring til rådighed for dig og vejlede dig i forhold til valget af materialer.
Pasning og vedligeholdelse af tilbygninger i træ
En tilbygning i træ kræver ikke meget vedligeholdelse, men som med alt byggeri udendørs, er det en god idé at tage visse forholdsregler for at sikre, at materialerne holder sig pæne og holdbare i mange år. Træværket skal typisk males eller overfladebehandles med passende mellemrum – alt afhængigt af træsort og ønsket udtryk.
Hos Grundsten vejleder vi dig i, hvilke træsorter der passer bedst til dit projekt og din boligs, og vi sørger for, at træet er korrekt behandlet fra starten. Mange vælger materialer og løsninger, der kræver et minimum af vedligehold, og vi hjælper gerne med at sammensætte en løsning, hvor holdbarhed og udtryk går hånd i hånd.
Fordele og ulemper ved træ som byggemateriale
Når du vælger en tilbygning i træ, får du en række fordele med i købet: Træbyggeri er hurtigt at opføre, let at tilpasse og skaber et behageligt indeklima. Træets naturlige struktur og varme udtryk gør det oplagt til et hjem, hvor du ønsker mere lys og en naturlig overgang til haven. Ønsker du at skabe en forbindelse med resten af huset, kan det også være værd at overveje en totalrenovering. Dermed kan du skabe en praktisk og visuel sammenhæng mellem have, hus og den nye tilbygning – og sikre, at layoutet fungerer optimalt i hverdagen. Vi sørger for, at tilbygningen lever op til både dine forventninger og tekniske krav, og vi tager ansvar for, at arbejdet er udført korrekt.
Tilbygninger i træ er underlagt de samme bygningsregler som andre typer tilbygninger – det handler primært om bebyggelsesprocenter, afstand til skel, lokalplaner og krav til brandsikring. Det betyder, at selve materialet ikke i sig selv medfører skærpede krav, men der kan være særlige hensyn i forhold til fugtsikring, overfladebehandling og brandtekniske løsninger. Hos Grundsten sikrer vi dog altid, at projektet lever op til gældende lovgivning, og vi indhenter alle de nødvendige tilladelser.
Terrasser, overdækning og andre træbaserede løsninger
Ønsker du ikke kun at udvide hjemmet, men også optimere dine muligheder for at bruge udearealerne omkring dit hjem, finder vi i fællesskab en løsning, der skaber flydende overgang mellem bolig og have. Det kan være en åben terrasse, der følger tilbygningens linjer, eller en overdækket terrasse, der kan forlænge den tid, du kan bruge ude om sommeren. Disse løsninger integreres sømløst i projektet og tænkes ind fra start, så de bliver en naturlig del af helheden.
Der er desuden ikke nogen begrænsninger for, hvilke huse og boligtyper der giver mulighed for at arbejde med træ. Bygger man en tilbygning i træ til et murstenshus, kan det skabe en flot og funktionel kontrast, hvis man ikke integrerer tilbygningen, så det ser ud, som om den altid har været en del af huset. Det handler om de rigtige arkitektoniske greb og materialevalg, og her hos Grundsten har vi stor erfaring med at designe tilbygninger, hvor træets varme spiller naturligt sammen med husets karakter. Uanset om du ønsker at bevare stilen eller tilføre boligen et moderne udtryk, finder vi sammen den løsning, der passer til både hus og hverdag – og som holder i længden.