Totalentreprise med Grundsten som byggepartner
Hos Grundsten tilbyder vi totalentreprise til private, der ønsker en tryg, gennemskuelig og professionel løsning, når boligen skal udvides, forbedres eller forandres.
Uanset om du har brug for flere kvadratmeter, vil forny et eksisterende rum eller ønsker hjælp til at realisere en idé, står vi klar til at hjælpe – fra de første tanker til det færdige byggeri.
Hvis du er klar til at tage næste skridt, eller bare vil høre mere om, hvordan et samarbejde med totalentreprise kunne se ud, så kontakt os allerede i dag. Så tager vi en uforpligtende snak om dine muligheder.
Totalentreprise giver tryghed og overblik
Totalentreprise betyder, at du som bygherre kun behøver at indgå én aftale. Det er os – som totalentreprenør – der tager ansvar for både planlægning, projektering og udførelse. Vi samler alle faggrupper, arkitekter og håndværkere i én koordineret proces, så du slipper for selv at stå med ansvar for planlægning, tidsplaner, budget og kvalitetssikring.
I stedet for at skulle holde styr på forskellige leverandører og opfølgning på flere fronter, får du med totalentreprise en partner, der styrer hele forløbet for dig, så du kan holde fokus på hverdagen, familien og arbejdet.
Hele ansvaret for byggeriet ligger hos os. Det giver ro og overblik i en ellers kompleks proces.
Hjælp til både bygge- og renovationsprojekter
Går du med tanker om at bygge til, ændre bygningens layout eller udnytte uudnyttede kvadratmeter bedre – men mangler den rette partner til at føre projektet ud i livet? Så lad os tage en snak. Hos Grundsten tilbyder vi totalentreprise til private, der ønsker en professionel og gennemtænkt løsning, hvor der er styr på alle detaljer fra start til slut.
Vi tilbyder totalentreprise i forbindelse med både nybyggeri, tilbygninger, totalrenovering, kælderrenovering og badeværelsesrenovering. Uanset om du vil bygge helt nyt, skabe mere plads eller give din bolig nyt liv, står vi klar til at hjælpe dig godt i mål med projektet.
Derfor er totalentreprise en fordel for dit byggeprojekt
Ved at vælge totalentreprise sikrer du en samlet og velkoordineret proces, hvor alle dele af projektet hænger sammen fra start. Du undgår, at faggrupper arbejder i hver sin retning, og det skaber bedre flow, færre forsinkelser og større sikkerhed for, at budgettet holder.
Totalentreprise giver dig samtidig ro og overblik – for du behøver ikke tage stilling til hvert enkelt skridt, men kan i stedet fokusere på de beslutninger, der er vigtige for dig. Hos Grundsten styrer vi alle aspekter af projektet med udgangspunkt i dine ønsker og sikrer, at alt er, som det skal være.
Sådan forløber det indledende projekt hos Grundsten
Når du vælger Grundsten som din totalentreprenør, starter vi altid med at lære dig og dit projekt at kende. Du behøver ikke have færdige tegninger eller en detaljeret plan – du er velkommen med en idé, en tanke eller et behov. Vi hjælper dig med at gøre det konkret.
Totalentreprisen begynder med et indledende møde, hvor vi taler om dine ønsker og behov, samt hvor meget I ønsker at bruge på projektet.
Efterfølgende undersøger vi, hvad der ligger af gamle lokalplaner og servitutter ift., om der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på eller specielle tilladelser, der skal søges.
Ud fra projektets omfang får du en pris på, hvad det indledende forløb vil koste. I den pakke er indeholdt et fuldt skitseprojekt klar til myndighed, visualiseringer og 3D renderinger, projektbeskrivelse af entreprisen og samlet fast pris på hele projektet.
Når der er enighed om pakken, tager vi endnu et møde, hvor en af vores arkitekter også deltager, og hvor vi går mere i detaljerne ift. konkrete materialevalg
Efter mødet går arkitekten i gang med at designe dit nye hus, tilbygning eller kælder ud fra de ønsker og behov, vi har snakket om. Arkitekten kommer ligeledes med gode idèer og forslag til farvesammensætninger og overflader, der får dit nye hjem til at fremstå flot, og i stil med dine ønsker.
Sideløbende udarbejder vi en projektbeskrivelse og et samlet tilbud for hele entreprisen, der indeholder både myndighedsbehandlinger, ingeniørberegninger, skitser- og arbejdstegninger, ekstern-tilsynsføring og, selvfølgelig, selve byggeriet :-)
Når skitseprojektet og tilbuddet er færdigudarbejdet, sætter vi os sammen igen og gennemgår det med dig. Du har måske nogle spørgsmål til det, måske er du blevet opmærksom på nogle nye ønsker eller du har måske behov for en 3D rendering af badeværelset, så du kan se præcis hvordan, det endelige resultat vil tage sig ud.
Det kan også ske, at der skal omprioriteres, og vi skal kigge på, hvordan vi reducerer prisen uden at gå på kompromis med helheden, så der eksempelvis kan blive til en ny terrasse og et orangeri i stedet.Hvis vi kan blive enige om arbejdet og prisen, skal I ikke betale noget for det indledende forløb. Det dækker vi som følge af, at vi får lov til at realisere projektet..
Når kontrakten er underskrevet går der 6-8 uger til byggeprojektet går i gang.
Har du lyst til at tage en uforpligtende snak om, hvordan vi gør dit drømmehjem til virkelighed?
Udfyld vores kontaktformular, så kontakter vi dig for at høre nærmere.