Grundsten A/S
Forbrugervilkår for skitseforløb

Version 1.0.1 – [26.05.2026]

1. Anvendelse og aftalegrundlag

Disse vilkår gælder for aftaler mellem Grundsten A/S (“Grundsten”) og private kunder om indledende skitse-, afklarings-, budgetterings- og projekteringsarbejde forud for en eventuel senere entrepriseaftale.

2. Skitse- og afklaringsforløbets formål

Formålet med forløbet er at tilvejebringe et indledende grundlag for Bygherrens og Grundstens stillingtagen til projektets indhold, løsninger, økonomi og eventuelle videre gennemførelse.

Forløbet kan efter den konkrete aftale blandt andet omfatte:

  • Undersøgelse af lokalplan & servitutter,

  • Opmåling og optegning af eksisterende forhold,

  • Skitser og forslag til indretning eller disponering,

  • Drøftelse og afklaring af materialer og løsninger,

  • Indledende teknisk koordinering,

  • Budgettering og økonomisk prioritering,

  • Møder og projektgennemgange samt

  • Udarbejdelse af grundlag for en efterfølgende entrepriseaftale.

Medmindre andet fremgår af den konkrete aftale, omfatter Grundstens honorar ikke ydelser fra eksempelvis, ingeniør, landinspektør, geotekniker eller andre eksterne specialister eller udgifter til prøver, myndighedsgebyrer og specialundersøgelser.

3. Skitsematerialets karakter

Materiale udarbejdet under skitse- og afklaringsforløbet er som udgangspunkt foreløbigt skitsemateriale.

Der i forløbet kun indeholdt de ydelser, der er beskrevet i den enkelte aftale.

Eksempler på ydelser, der almindeligvis ikke er indeholdt i skitseforløbet er:

  • myndighedsprojekt,

  • udførelsesprojekt,

  • statiske beregninger,

  • installationsteknisk projektering,

  • arbejdstegninger, eller

  • Landmåler & geotekniske undersøgelser

Mål, konstruktioner og eksisterende forhold kan derfor skulle kontrolleres eller undersøges nærmere, inden et konkret arbejde udføres.

Grundsten kan under skitseforløbet pege på mulige løsninger uden dermed at have endeligt projekteret eller godkendt løsningen til udførelse.

4. Budgetter og prisoverslag for det kommende byggeri

Budgetter og økonomiske vurderinger, som Grundsten udarbejder under skitseforløbet, er foreløbige og har til formål at danne grundlag for bygherrens prioritering af projektet.

En bindende entreprisesum foreligger først, når parterne har indgået en efterfølgende eksplicit entrepriseaftale herom.

5. Honorar og maksimalt vederlag

Skitse- og afklaringsforløbet udføres efter medgået tid.
Timesatsen er kr. 1.250/time inkl. moms.

Er der ved forløbets opstart aftalt et projektspecifikt maksimalt honorar, kan honoraret ikke overstige dette, uagtet det faktiske antal af brugte timer.

6. Fakturering og betaling

Fakturering af skitseforløbet sker når/hvis bygherren stopper forløbet.

Hvis bygherren ønsker at sætte skitseforløbet på pause, og der foreligger stilstand i mere end 12 uger, er Grundsten berettiget til at faktura for de påløbne timer. Dog aldrig mere end et evt. aftalt maksimalt honorar.

Betalingsfristen er 5 kalenderdage fra fakturadato, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.

7. Bortfald af skitsehonoraret ved efterfølgende entrepriseaftale

Hvis bygherren og Grundsten efter skitseforløbet indgår en samlet entrepriseaftale om udførelse af det projekt, som skitseforløbet vedrører, opkræves det optjente skitsehonorar ikke, medmindre andet fremgår af den konkrete aftale.

Har der i forbindelse med skitseforløbet været behov for at erhverve landmåler, geotekniker ingeniør eller lign. vil disse ikke blive faktureret særskilt, men indlemmes i stedet i den samlede entrepriseaftale.

Hvis bygherren derimod vælger ikke at fortsætte projektet med Grundsten, faktureres det faktisk udførte skitsearbejde efter medgået tid. Dog aldrig mere end et evt. aftalt maksimalt honorar.

8. Ændringer og ekstraarbejde under skitseforløbet

Det aftalte honorarloft omfatter alene det skitse- og afklaringsarbejde, der er beskrevet i den konkrete aftale.

Ønsker bygherren væsentlige ændringer, alternative hovedforslag, ekstra tegningsoplæg, egentlig detailprojektering eller andre ydelser uden for det aftalte omfang, skal Grundsten oplyse bygherren om eventuelle yderligere omkostninger, inden arbejdet udføres.
Er der behov for dispensationsansøgninger ved kommuner eller andre instanser, betragtes dette som en væsentlig ændring.

Et evt. aftalt maksimalt honorar kan ikke forhøjes uden bygherrens accept.

9. Rettigheder til skitsematerialet

Grundsten bevarer de ophavs- og øvrige immaterialretlige rettigheder, som Grundsten måtte have til tegninger, skitser, visualiseringer, beskrivelser, løsningsforslag og andet materiale udarbejdet som led i skitseforløbet.

Hvis skitseforløbet afsluttes uden efterfølgende entrepriseaftale, og kunden har betalt det skyldige skitsehonorar, får bygherren en uopsigelige, tidsubegrænset og vederlagsfri brugsret til det udleverede materiale, som aftalen vedrører.

Grundsten er ikke ansvarlig for ændringer, videreprojektering eller udførelse foretaget af bygherren eller tredjemand efter Grundstens udtræden af projektet.

10. Grundstens brug af skitsematerialet i markedsføring

Grundsten er berettiget til at anvende skitser, plantegninger, visualiseringer, løsningsforslag og andet materiale, som Grundsten selv har udarbejdet under skitseforløbet, som reference og i Grundstens egen markedsføring.

Materialet kan blandt andet anvendes:

  • på Grundstens hjemmeside,

  • på sociale medier,

  • i præsentations- og salgsmateriale,

  • i tilbud og referencemateriale samt

  • i omtale af Grundstens tidligere projekter og kompetencer.

Grundsten skal ved sådan anvendelse som udgangspunkt anonymisere materialet, således at bygherrens navn, konkrete adresse og øvrige personhenførbare oplysninger ikke fremgår.

Denne bestemmelse giver ikke i sig selv Grundsten ret til at offentliggøre portrætbilleder af bygherren, private oplysninger om bygherren eller fotografier og andet materiale, som bygherren eller tredjemand har ophavsretten til.

Hvis Grundsten ønsker at anvende bygherrens navn, konkrete adresse eller andre oplysninger, der gør bygherren direkte identificerbar, indhentes særskilt accept, hvor dette er påkrævet.

Grundstens ret til at anvende eget anonymiseret skitsemateriale består også efter skitseforløbets eller det efterfølgende samarbejdes ophør.

11. Ændringer af vilkårene

Den version af vilkårene, som bygherren modtager i forbindelse med den konkrete aftales indgåelse, gælder for aftalen.

Efterfølgende ændringer af Grundstens standardvilkår på hjemmesiden ændrer ikke en allerede indgået aftale, medmindre bygherre og Grundsten udtrykkeligt aftaler dette.

12. GDPR - Behandling af personoplysninger
Grundsten A/S er dataansvarlig for de personoplysninger, som behandles i forbindelse med kundeforholdet og det konkrete projekt.

Grundsten kan blandt andet behandle bygherrens navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, fakturerings- og betalingsoplysninger, korrespondance samt oplysninger, tegninger, fotografier og anden dokumentation vedrørende bygherrenss ejendom og projekt.

Personoplysningerne behandles med henblik på blandt andet:

  • indgåelse og administration af aftalen,

  • gennemførelse af skitse- og afklaringsforløbet,

  • projektstyring, kommunikation og dokumentation,

  • udarbejdelse af tilbud, budgetter, tegninger og øvrigt projektmateriale,

  • fakturering og bogføring,

  • håndtering af reklamationer, garantiforhold og eventuelle tvister samt

  • opfyldelse af Grundstens retlige forpligtelser.

Behandlingen sker i det omfang, den er nødvendig for at indgå eller opfylde aftalen med bygherren, for at overholde retlige forpligtelser eller på grundlag af Grundstens legitime interesse i at administrere, dokumentere og beskytte virksomhedens kundeforhold og projekter.
Grundsten kan i nødvendigt omfang videregive eller give adgang til relevante personoplysninger til eksempelvis:

  • underentreprenører og leverandører,

  • arkitekter, ingeniører og øvrige rådgivere,

  • revisor, advokat og andre professionelle rådgivere,

  • IT-, hosting-, regnskabs- og administrationsleverandører,

  • forsikringsselskaber samt

  • offentlige myndigheder, når dette følger af lovgivningen eller er nødvendigt for projektets gennemførelse.

Der videregives alene oplysninger, som er relevante og nødvendige for det pågældende formål.

Hvor en ekstern leverandør behandler personoplysninger på Grundstens vegne, sker dette på grundlag af en databehandleraftale, hvor dette er påkrævet.

Videregivelse og databehandlere

Grundsten kan i nødvendigt omfang videregive eller give adgang til relevante personoplysninger til eksempelvis:

  • underentreprenører og leverandører,

  • arkitekter, ingeniører og øvrige rådgivere,

  • revisor, advokat og andre professionelle rådgivere,

  • IT-, hosting-, regnskabs- og administrationsleverandører,

  • forsikringsselskaber samt

  • offentlige myndigheder, når dette følger af lovgivningen eller er nødvendigt for projektets gennemførelse.

Der videregives alene oplysninger, som er relevante og nødvendige for det pågældende formål.

Hvor en ekstern leverandør behandler personoplysninger på Grundstens vegne, sker dette på grundlag af en databehandleraftale, hvor dette er påkrævet.


Opbevaring

Grundsten opbevarer personoplysninger så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet, herunder så længe dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen og dokumentationen af projektet, garantiforhold, eventuelle krav mellem parterne samt Grundstens bogførings- og øvrige retlige forpligtelser.

Oplysninger slettes eller anonymiseres, når Grundsten ikke længere har et sagligt eller retligt grundlag for at opbevare dem.’

Fotografier, tegninger og projektmateriale

Fotografier, tegninger og andet projektmateriale kan indeholde personoplysninger, eksempelvis hvis byg navn, adresse, personer eller andre identificerende forhold fremgår.

Sådant materiale behandles som øvrige personoplysninger efter ovenstående bestemmelser.

Grundstens eventuelle anvendelse af eget skitsemateriale til markedsføring sker efter bestemmelserne herom i aftalevilkårene. Materiale, som anvendes uden særskilt accept fra kunden, skal som udgangspunkt anonymiseres, således at kunden ikke med rimelighed kan identificeres.

Hvis Grundsten ønsker at anvende kundens navn, billeder af kunden eller andet materiale, hvor kunden eller husstanden er direkte identificerbar, indhentes særskilt samtykke, hvor det nødvendige behandlingsgrundlag ikke foreligger på anden måde.

Kundens rettigheder

Bygherren har efter databeskyttelsesreglerne, afhængigt af omstændighederne, ret til:

  • at få indsigt i de personoplysninger, Grundsten behandler,

  • at få urigtige oplysninger rettet,

  • at anmode om sletning af oplysninger,

  • at anmode om begrænsning af behandlingen,

  • at gøre indsigelse mod visse behandlinger og

  • at modtage egne oplysninger i et struktureret format, hvor reglerne om dataportabilitet finder anvendelse.

Hvis behandling sker på grundlag af samtykke, kan samtykket til enhver tid trækkes tilbage. Tilbagekaldelsen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der fandt sted inden tilbagekaldelsen.

Vend tilbage til forsiden